Melissa Horn (SE)

Sin unge alder til trods har Melissa Horn allerede udgivet tre albums og er en af Sveriges mest populære sangerinder. Hun debuterede i 2008 med 'Långa Nättar' og har siden da høstet pæne salgstal, ligeså anmeldelser og masser af radio-airplay. Hun har været en af de mest streamede svenske kunstnere og er med rette blevet kaldt den 'nye' Lisa Ekdahl. Også herhjemme har hun siden debuten opbygget en trofast fanskare på grund af sin sarte vokal og smukke svenske tekster, som hun fortolker i moderne svensk visetradition.