Siden Skinz var barn, har han rimet løs og udviklet sit musikalske talent
Et talent som med tiden skulle vise ham vejen ind i musikstudier rundt omkring i København for at samarbejde med forskellige danske artister og producere. Denne musikalske rejse førte i slutningen af 2016 til udgivelsen af singlen ”Er Derude”, som satte retningen for Skinz’ velkendte lyd.
2017 blev året, hvor Skinz brød igennem og blev et velkendt navn og ansigt i Danmark. Singlen ”Jeg Har En Pige” blev et stort sommerhit, som siden hen har opnået dobbelt platincertificering med over 19. mio. streams. Derefter blev hit efter hit leveret på stribe, og tæller bl.a. ørehængere som ”I Min Zone”, ”Malibu”, og ”Højre Og Venstre” som en del af Skinz’ debutalbum, ”Ingen Drama” fra 2018. Derudover har karrieren også budt på mange nye musikalske samarbejder, bl.a. med Citybois, Jimilian, Stepz og Emil Stabil, og Skinz’ streaming-historik tæller efterhånden langt over 80 mio. streams i alt!